Dit selvværd er summen af din indre dialog

Bliver du også skældt ud dagligt ?

 
Det er måske oveni købet dig selv, der skælder allermest ud … er det ikke ? 

Dit selvværd er summen af din indre dialog

Den indre kritiske stemme består af tanker – de negative automatiskenegative tanker som er forbundet med lavt selvværd. Typisk tanker som du gentager på dagligt eller måske endda flere gange om dagen. Tanker, der får skabt en masse ravage i dit sind. Stemmen lyder måske sådan her:

 
-Hvorfor gjorde du…?
-Hvad tænker de mon nu?
-Jeg er håbløs … så pinligt …
-Jeg er da også for åndssvag!
-Det er typisk mig at fejle på den måde!
-Hold k***, hvor er jeg dum!
 
Hvordan tror du man har det efter en hel dag med skæld ud …. ret skidt ikke. Ikke så underligt at du måske går med en knude i maven og fuld af usikkerhed. Måske er du blevet mobbet da du var mindre, måske har din mor ind i mellem sagt til dig at du er håbløs, forkert eller på andre måde gjort dig usikker på dig selv. Du er nu blevet voksen og din indre dialog fortsætter mobningen fra dengang – fordi du tror på at det er din sandhed. Sandheden om dig.
Det behøver ikke at være sådan – det lover jeg dig. Du har brug for at gøre op med fortiden, den indre kritiker og lærer at tale til dig selv på en ny og mere hensigsmæssig måde.
 

Jeg har powerfulde redskaber til dig, der vil blive fri af din indre kritiker, droppe den daglige skæld ud og tillade dig selv at leve livet frit og ubesværet.

 
Skriv endelig hvis du er blevet nysgerrig …
Kærligst Joanna

Tag magten tilbage…

“Det føles som om at jeg er blødt smør, som er blevet strukket ud over et alt for stort stykke brød”….

Disse ord er blevet sagt under en af mine samtaler af en klient, som igennem længere tid havde oplevet et voksende pres i sit nuværende job. Så er det tid til at stoppe op, mærke efter og tage beslutninger om, hvilken forandring der skal ske og det er NU.

Jeg taler med ham en måned senere og han stråler og føler sig godt tilpas. Det er taget nogle beslutninger og der er håb og visioner for fremtiden. Følelsen af afmagt og stress er stor set væk.

Nogle gange skal du tage et aktivt og bevidst valg om hvad du vil og ikke vil. Du er kaptajnen på dit livs skib og DU sidder ved roret.

At tage magten tilbage handler om, at du beslutter dig for hvor du vil sejle hen. Hvad er vigtigt for dig i dit liv  Hvilke værdier skal der til, for at du kan skabe en lykkelig og harmonisk hverdag?
Jeg ved med sikkerhed, at havde han ikke taget disse bevidste valg, så ville han i dag været mere stresset og på vej til en sygemelding og langvarigt sygeforløb.

Hvad skal du tage en beslutning om ?
Hvad dræner dig for energi og giver dig en følelsen af afmagt og håbløshed ?

Lad mig høre fra dig, hvis du gerne vil have en afklaring omkring din stress situation. Måske kan jeg hjælpe dig videre ….

Kærligst

Joanna

Stress fucker med din hjerne

Stress fucker med din hjerne

Seriøst – det gør det virkelig. Derfor kan du måske heller ikke rigtig kende dig selv, eller forstå dine egne reaktioner. Du oplever vilde kropslige signaler og du er ude af stand til at stoppe eller forhindre det. Det er i sig selv vildt skræmmende.

Måske oplever du, at tænke : “Stopper det aldrig” – Tænk hvis jeg aldrig bliver mig selv igen” – Jeg har ingen kontrol over mig selv længere ….”

Det er forståligt – for stress er skræmmende. Du følger dig jagtet og du er ude af stand til at flygte fra det. Lad mig prøve at belyse,  hvad der endelig sker med kroppen, når vi er udsat for langvarig og mere alvorlig stress.

Hvad sker endelig i kroppen ved stress?

Når mennesker oplever stress, så udløser kroppen en række stresshormoner.  Når vi bliver mødt af trusler i vores omgivelser, så har vi brug for de ekstra ressourcer der skal til, for at overkomme vanskelige situationer.  Kroppen forsøger at optimere og sikre at du overlever !

Puls og blodtryk øges og adrenalin, noradrenalin  og kortisol øges, så man bliver bedre rústet til at klare stresset situationer. Problemet opstår først, når stressen er langvarig, så kroppen belastes af denne overproduktion af stresshormoner.

Det sympatiske nervesystem

Når vi oplever stressende situationer. så sørger det sympatiske nervesystem for, at vi kan handle og yde noget ekstra. Systemet er selvregulernede.  Det er det system, som hjælper os til at øge alarmberedskabet  i vores krop og sind, når det er nødvendigt.

Derved frigøres noradrenalin og adrenalin.

Du kan mærke det ved, at din puls stiger, din fordøjelse går i stå og din krop gør sig klar til at gå til kamp.  Det som skaber problemer for dig er,  hvis din stress er opstået over længere tid og du måske langsomt er gået fra uro til hjertebanken. Du oplever, måske, at du har svært ved at sove, svært ved at trække vejret ordentligt og  dine muskler er spændt op. Over tid vil det udvikle sig til en lang række symptomer som blandt andet dårlig hukommelse, koncentrationsbevær, hjertebanken, uro  og måske endda angst ?

Er du en af de næsten 40.000 danskere, der er sygemeldt  grundet stress ?

Stress er altså ikke bare en masse psykologiske symptomer og negativ tænkning. Stress er i høj grad styret af  de fysiologiske faktore, som du ikke kan tænke dig ud af – du har brug for TID og RO.  Din krop er på overarbejde og dit alarmberedskab er overaktivt.

Hvis du har været alvorlig stresset igennem en længere periode , vil din hjerne blive påvirket af stresshormonet kortisol.

Kortisol dannes i binyrerne og vil forsøge at styrke dit immunforsvar, men over en længere periode med øget kortisol produktion, vil det  nedbrydes hjerneceller i vores hukommelsesområde i hjernen – hippocampus. Derfor oplever mange mennesker med stress alvorlige hukommelsesproblemer. Måske har du hørt historier om, at mennesker pluselig ikke kan huske vejen hjem, eller om de har handlet eller ej. Det kan føles meget chokerende at opleve, at hukommelsen i den grad svigter.

Kortisol styre også vores stofskifte og både søvnproblemer og vægtøgning er derfor ofte en følgevirkning af længerevarende stressbelastninger

Hippocampus skrumper gradvis ved længerevarende stress.

Mens hippocampus skrumper, er der et andet område i din hjerne der vokser. Det er nemlig området for frygt.

Området hedder Amygdala og er den del af vores hjerne som styre vores frygtfølelse – en del af den primitive del af din hjerne, som er helt nede på krybdyrsniveau og derfor aktiveres helt uden logisk tænkning.

Amygdala vokser under længerevarende stress – dit frygtcenter. 

Derfor oplever mange mennesker med stress psykologiske problemer som angst og depression, som en del af deres stressbillede.  Med dette følger der mange ting med og kan være invaliderende i en periode. Det kan være svært at komme ud af sengen, tage almindelig hverdagsbeslutninger,  at handle i et supermarked eller hente børn i daginstitutionen…. Når din alarmberedskab er overaktivt, vil din hjerne scanne alt for fare.  Det kan føles ubehageligt at være sammen med andre mennesker, være i uvante situationer, skulle præstere på arbejde eller overkomme opgaver,  der før i tiden var en helt almindelig del af din hverdagen.

Stress fucker med din hjerne !

Det tager tid, tålmodighed og omsorg at komme igennem og videre efter et længerevarende stressforløb. Du er nød til at omstille dig og forvente, at du ikke bare kan fixe det. Du bliver nød til at lave om i dit liv, en gang for alle.

På den anden side af et stressforløb kan det liv, der er mere tilpasset DIG.  Derfor vil mange mennesker opleve, at man får ryddet op, set sine livværdierne efter, tilpasse og gør livet endnu bedre. Du vil sikkert opleve, at sætte fokus på  de ting, som i virkeligheden gør dig glad. Når du altså virkelig mærker og giver det tid og opmærksomhed.

Kærligst  Joanna

Eksamensangst ?

Hypnose og konkrete værktøjer til din eksamen

Jeg har en masse erfaring med at hjælpe unge igennem  eksamensperiode. Se videoen for mere info

Forårsdepression – er der overhoved noget der hedder sådan?

Jeg kørte ned af strandvejen i dag og ser at solen danse på himlen, duften af foråret er så nærværende og alt føltes en smule mere lettere.

Sender mine tanker til dem, der er tunge i sindet og ved, at sådan er det ikke for alle. Når solen skinner, træerne springer ud, fuglene synger – så er der mennesker der føler, at de “bør” være glade og lette i sindet, men ikke er det.

Men måske er du én af dem, der bliver trist og modløs på denne årstid. Der er ikke mange der ved, at antallet af danskere, der lider af depression, stiger markant i forårsmånederne. Der er nemlig to bølger af stigning i antal af depressioner. Der er, som de fleste ved, en bølge af depressioner om vinteren – den såkaldte vinterdepression – og så er der igen en bølge i starten af forårsperioden.

De fleste af os går hele vinteren og sukker efter forårets lysere og mildere vejr, men for nogen er de lyse tider knapt så lyse, og særligt for de mennesker, der i forvejen har tendens til depression, kan foråret faktisk være den værste tid på året.  Mennesker der er forårsdeprimerede føler sig i stedet udkørte, energiforladte med et negativt syn på både sig selv og livet. Når foråret kommer, indser mange, at det, de har gået med, ikke bare er tristhed eller en mindre vinterdepression, men noget, som de må forholde sig til. Når alle andre omkring én får mere energi og bliver gladere, oplever man som deprimeret pludselig en større kløft mellem omverdenen og de følelser, man selv går med. Det forstærker depressionen.

Foråret kan forstærke depression

Men hvad er forårsdepression, og hvorfor bliver nogen mennesker triste og ligefrem deprimerede, når foråret melder sin ankomst?

Vi ved, at foråret er den tid på året, hvor der er flest selvmord. Det man måske skyldes, at man har gået og holdt ud og hold ved og håbet, at depressionen vil slippe sit tag i én når foråret kom, men når så dette ikke sker opgiver man.
Foråret være det tidspunkt på året, hvor særligt sårbare mennesker mistrives, særligt hvis man i forvejen er disponeret for depression.

Nogen mener, at det kan skyldes de skiftende lysforhold. Søvnen kan forstyrret af, at lyset kommer tidligere, og derved får vi ikke tilstrækkeligt med søvn.
En anden forklaring er, at det kan gør ondt at se andre mennesker lykkelige, forelsket og fulde af livsglæde, mens man selv føler sig trist og energiforladt. Det gør ondt at hele verden omkring blomstrer op, uden at man selv har den samme glædelige oplevelse. Det kan give en lang række af tanker som:
• “Det bliver aldrig bedre”.
• “Alle andre kan finde ud af det. Jeg er den eneste der går og føler at alt er håbløst”.
• “Jeg er anderledes og helt forkert”.
• “jeg er sådan én der aldrig kan finde lykken”.
Hvis du føler dig trist og måske ensom, kan det være utroligt hårdt at være omgivet af mennesker, der er glade og fulde af vitalitet og masser af livsmod. Hos de fleste stiger humøret jo om foråret og man kommer derved til at føle sig endnu mere trist, ensom, fortabt men også anderledes og forkert.
Det er så vigtig, at du er obs på at depression, hvis du i en længere periode har haft nogle af nedenstående symptomer.

Depression – symptomer du skal være opmærksom på:
• Følelsen af at føle sig ked af det eller trist til mode uden særlig grund. Eller har problemer med at føle noget som helst
• Følelsen af at være meget træt trods søvn og besvær med at tage sig sammen til socialt samvær eller praktiske gøremål
• Skyldfølelse og selvbebrejdelser over ikke at slå til og en tendens til at dvæle ved ting, som man tidligere har gjort forkert
• Problemer med at falde i søvn eller sove igennem. Det kan være på grund af indre uro, rastløshed og angst
• Nedsat appetit eller i enkelte tilfælde en stærkt forøget appetit – særligt efter kulhydratrige madvarer

Er du i tvivl om du har depression, så søg professionel hjælp.

Kærligst Joanna

Sårbarhed som styrke

Vores sårbarhed gemmer på det vigtigste af alt – vores inderste følelser.

Alt det som gøre os til de mennesker vi er. Vores smerte, angst håb og fortvivlelse, som vi helst ikke udstiller eller viser andre mennesker.

Jeg møder så mange mennesker, som ikke tør at vise deres sande jeg t,il andre. Typisk i angst for at miste dem. Men faktisk så er det netop når du viser dine sårbarheder, at vi mødes om alt det, som er ægte uden filter og facade.

Når du bliver i din sårbarhed vil det oftest betyde, at relationen blot stærkere og dybere

Tør du at vise dit sande jeg ?

Tør du at mærke efter selv ?

Være med det som er …. uden at bedømme eller fordømme ?

Kærligst

Joanna 

Vores tids sygdom er ANGST

Angst er den følelse med mest fysisk ubehag, med henblik på at få dig til at reagere hurtigst muligt overfor eventuelle fare.

Derfor oplever mennesker med angsten, at følelsen i sig selv næsten kan være uudholdelig og man vil gøre alt for at mindske eller fjerne ubehaget. Derfor bliver man bange for denne voldsomme følelse og kan ende i en situation, hvor man frygter angsten i sig selv, også kaldet angst for angsten.

Jo mere man bliver optaget af at fjerne angsten,  des mere syntes den at komme til at fylde i ens liv. Kender du det ?

Det er vigtigt at forstå, at angst er en naturlig følelse, som vi alle er i besiddelse af. Forskellen mellem mennesker med et naturligt angstniveau og mennesker med forhøjet angstniveau er, at man netop hurtigt kan blive meget optaget af angsten og dermed kommer til at fokusere på angsten. Det fokus vil altid få den til at vokse !

Det kan betyde, at man typisk vil undgå situationer der gøre èn angst eller sikre sig at man er i stand til at kontrollere angsten. Man vil måske også fokusere på kroppens signaler og scanne efter fornemmelser, der sættes i forbindelse med angst. Hvis man så oplever et symptom f.eks. svimmelhed, så kan hele angstberedskabet sættes i gang med tanken om ”åh nej, nu går det galt.”

Husk at alt hvad vi forestiller os er sandt . Din hjerne kan nemlig ikke kende forskel på reel fare og tanker/forestillinger om fare. Det vil sig, at hvis du opbygger et billede i hovedet af en faretruende situation, så vil din krop og din hjerne tolke det som sandheden.  Din krop er simpelthen designet til at reagere hurtigst muligt. Umiddelbart er det smart, men ikke for den, der har angst. Det bliver meget hurtigt en negativ spiral, som kan synes umulig at komme ud af.

Der er tusinde ting vi kan være bange for:

  • At blive sindssyg
  • At fejle
  • At miste kontrollen
  • At andre kan se, at vi mister kontrollen
  • At andre vil dømme os eller opdage vores sande jeg
  • At man besvimer
  • At man dør
  • At man ikke klarer det og bliver fyret eller ikke gennemfører uddannelse
  • At man aldrig bliver angstfri igen
  • …..

Der er meget man kan være angst for. Uanset hvad det er, så startet alle angstproblematikker med en tanke. En tanke, som bliver til en fastlåst ide og har sat sig fast i dit sind.

Oftest kan det være svært at huske lige den situation, hvor denne tanker opstod og hvorfor. Det er de allerfleste ikke bevidste om.

Jeg kombinere de mest effektive metoder som kognitiv terapi, metakognitiv terapi  og hypnoterapi / hypnose.

Det er en ret unik blanding af metoder og værktøjer, der vil give dig svaret på din angst og hjælpe dig videre. Med hypnosen kan vi finde frem til den situation, der har medført angsten.  Det vil kunne gøre, at du kan forholde dig og forstå dig selv på en hel ny måde. De kognitive redskaber bliver du bevidst og guidet til nytænkning og vurdering af nuværende tankemønstre. Kognitiv terapi er den metode, der videnskabeligt har givet bedste forskningsresultater, når det kommer til angst behandling.

Med disse metoder har jeg opnået fanstatiske resultater med behandling af angst. Du vil få konkrete redskaber til at håndtere den uhensigtsmæssige og livsnedbrydende angst.

Kom og besøg mig på mig kontor i Nordsjælland og lad mig hjælpe dig ud af angsten.

Kærligst

Joanna

Hvad er metakognitiv terapi

“Alle har negative tanker, og alle tro på dem en gang imellem, men ikke alle har psykiske lidelser.” Sådan skriver Adrian Wells, manden bag metakognitiv terapi.

 

Sagens kerne er, at alle mennesker tænker, bekymre sig og til tider også gå ind i den type af tanker, som giver anledning til tristhed, bekymringer og angst. Vi kan ikke styrer vores tanker, men vi kan lærer at kontrollere, hvor meget vi vælger at gå ind i dem og give dem næring og opmærksomhed.
Det selve overtækningen, der er den støreste årsag til tristhed, angst, depression og stress. Nogle kalder denne tendens til overtænkning tanketyranniet, tankemyldre. Genkender du det ?

Alle mennesker laver det man vil kalde forestillingsbilleder i vores sind. Tænk bare på, hvad der sker i dit sind, så snart rejsen til sommerferien er bestilt. Går rejsen sydpå, så ser du havet, stranden, solen, blomster…. Du mindes måske tidligere ferier, hvor du genkalder dig den følelse du havde i de øjeblikke du hiver frem i dit tænkende sind. Vi kan lige forestille os, hvor dejligt det bliver. Du tænker videre og ser en solnedgang, smilende børn og dejlige øjeblikke med dine allekæreste. En varm og glad følelse spreder sig – forventningsglæde.

Det samme sker når der er noget du bekymre dig om eller frygter. Du giver på samme måde erindringer fra fortiden frem. Måske har du oplevet stationer der ligner den du bekymre dig om, og disse bliver vist for den indre skærm i din bevisthed. Du bliver angst, bange trist eller modløs alt afhængig af, hvilke erinderinger og billeder du laver på en give situation – forventningsangst eller modløshed.

Det kan være du måske frygter en kommende situation og tænker “Åh nej, ikke nu igen – det klarer jeg aldrig…” samtidig med at din indre film går i gang og sætter gang i de indre processer.
DIN HJERNE KAN IKKE KENDE FORSKEL PÅ INDRE BILLEDER ELLER VIRKELIG FARER ! Altså hvis du tænker “Åh nej ….” så sætter kroppen i gang med at producerer stresshormoner.

Jo oftere du føler dig truet eller tænker triste tanker, des oftere sætter du disse processer i gang.

Med metakognitiv terapi  får du redskaber til at ikke altid hoppe på vognen i dit tænkende sind. Du lærer, at begrænse de mange forestillingsbilleder og droppe uanet mængde af grublerier og bekymringer. Du vil opdage, at dine tanker og bekymringer er vanetænkning. Du vil være i stand til at tage kontrollen tilbage i dit liv og droppe overtænkningen. Det vil give dig muligheden for at leve dit liv baseret på de ting du faktisk har lyst til og har brug for. Det liv som du ønsker dig og drømmer om.

Metakognitiv terapi er i dag den mest anvendte terapiform i storbritatian til socialangst og mange andre lidelser. Det er en terpiform, hvor du ikke behøver at starte med barndommens fortællinger eller vende vrangen ud, for at få det bedre.

Jeg er begejstret for denne terapiform og oplever, at man hurtigt kan vende en negativ nedadgående spiral til det modsatte og dermed mere liv og mere livsglæde – hverdagslykke om man vil.

Kærligst
Joanna

Hvor længe holder en hypnose ?

Jeg får ind i mellem spørgsmålet : Hvor længe holder en hypnose ?

”Jeg har fået en hypnose, men syntes kun det holdte i 14 dage, 1 måneden eller 1 år …. Det kunne være en typisk tilbagemelding, når folk er genoptaget deres uønskede vaner efter noget tid.

Jo, hypnosen virkede, men du VALGTE at spise slik eller starte med at ryge igen.

Der er forskellige grunde til at man genoptager en dårlig vane. Måske savner du hyggen ved det, eller syntes slik smager godt.
Der er ikke trang længere eller den fysiske afhængighed, men DU KAN VÆLGE at ryge, spise slik….. nogen vil endda prøve at se, om de kan ryge efter en hypnose og selvfølgelig kan de det, men behøver ikke. Kan du se forskellen ?

Det er dit frie valg

Du vil altid have det frie valg uanset, hvor meget hypnose du har fået. Du er nød til selv gå aktivt ind i projektet og opdage, at du kan vælge ting til og fra. Hypnosen kan heller ikke hjælpe dig, hvis du ikke er klar eller meget ambivalent omkring dit ønske. ”Jeg vil gerne tabe mig, men vil ikke undvære det gode liv.” Du er nød til at have en plan og selv arbejde med, ellers kan det ikke gøre nogen forskel. Hypnosen kan tage din trang, give dig kontrollen og hjælpe dig med nye overbevisninger, men det kan aldrig tage det frie valg fra dig.

Med andre ord : hypnose kan ikke få dig til at gøre noget du ikke selv har lyst til – du har stadig styring over dit liv og du vil altid kunne ryge en smøg, hvis det er det du vælger.

Har du oplevet, at nogen lover andet, er det simpelthen ikke muligt.

Er du  parat til store forandringer – så kan jeg give dig de ønskede redskaber, men viljen og valget, det er dit.

Kærligst Joanna

Drop det perfekte jeg

Perfektionisme er en sand glædesdræber.

“Åh – jeg vil SÅ gerne have, at det er perfekt.” 
Kender du den tanke ?

Stræber du også efter perfektion og 100 % reglen ?

Din perfektionisme trækker din livsglæde ud af dig og du er aldrig helt tilfreds. Hvis du er drevet af perfektionisme, vil du stille alt for strenge krav til dig selv eller andre og dit sind vil alting have travlt med at fejlfinde. Det vil kunne mærkes på dit humør og tilfredshed med dig selv og livet generelt. På den lange bane kan perfektionisme medfører angst og stress

Perfektionisme bunder i frygt for, at du ikke er god nok og derfor får den dig til at hige efter anerkendelse baseret på ydre resultater. Derfor kan du aldrig stræbe dig ud af perfektionisme, da den dybest set er baseret på en overbevisning om, at du ikke er god nok og dermed et lavt selværd.

Den får aldrig nok – det kan nemlig aldrig blive helt godt nok !
Skulle du for en stund opleve, at noget er perfekt, så vil dit sind kort efter igen stræber efter et nyt og mål og igen give dig den uro og usikkerhed, du så godt kender.

Perfektionisme er et udtryk for et ønske om kontrol, og ønske om kontrol bunder i angst.

Det kræver en del arbejde med dig selv af komme ud af perfektionismen stramme greb, men det kan lade sig gøre.
Du vil opdage, at når du tager letter på tingene bliver du også letter og gladere I din hverdag og livslysten og glæden vil blive en større del af dit liv.

Så lav en fejl, brug selvironien, sig pyt….lav flere fejl. Være mere menneske (lig).

Jeg kan hjælpe dig, hvis du er parat til at give slip dit “perfekte” liv.

Kærligst
Joanna