FAQ

Ofte stillede spørgsmål om psykoterapi og samtaleterapi

Det kan være svært at vide, hvor man skal begynde, når man overvejer at gå i terapi. Måske har du gået med nogle tanker og følelser længe. Måske oplever du, at gamle mønstre gentager sig, eller at du har prøvet at løse tingene selv uden helt at komme videre.

Her har jeg samlet svar på nogle af de spørgsmål, jeg ofte møder fra mennesker, der overvejer psykoterapi eller samtaleterapi hos mig i Hillerød eller online.

Hvad kan en psykoterapeut hjælpe med?

En psykoterapeut kan hjælpe dig med at forstå og arbejde med de tanker, følelser og mønstre, der påvirker din trivsel og livskvalitet.

Det kan blandt andet være:

  • Angst, uro og bekymringer
  • Stress og overbelastning
  • Nedtrykthed og depressive symptomer
  • Lavt selvværd og usikkerhed
  • Tankemylder og overtænkning
  • Svære relationer og udfordringer med grænser
  • Livskriser, sorg og forandringer
  • Gamle oplevelser og fastlåste reaktionsmønstre

I terapien undersøger vi både det, du oplever her og nu, og de mønstre og erfaringer, der kan være med til at fastholde dig i en bestemt måde at tænke, føle eller handle på.

Mit mål er ikke blot at hjælpe dig med at få det bedre på kort sigt, men også at give dig en større forståelse af dig selv og konkrete redskaber, du kan bruge i din hverdag.

Hvordan foregår en session hos dig?

En session begynder typisk med en samtale om det, der fylder hos dig. Jeg lytter til din situation, spørger ind og hjælper dig med at få øje på de problemstillinger, vi med fordel kan arbejde med.

Vi taler også om, hvad du gerne vil have ud af et forløb, og hvad du tidligere har forsøgt. Måske har du allerede gået i terapi eller prøvet forskellige metoder. Det er værdifuld viden, som vi tager med i vores arbejde.

Jeg arbejder med en kombination af faglig viden, terapeutisk erfaring og en intuitiv forståelse af det enkelte menneske. Vi finder sammen frem til den tilgang, der giver bedst mening for dig.

Nogle gange er det en terapeutisk samtale med konkrete øvelser og redskaber. Andre gange kan hypnose eller en kombination af metoder være relevant.

Vi følger løbende op på, hvordan du oplever forløbet, og justerer undervejs. Det er vigtigt for mig, at du føler dig tryg, respekteret og mødt som det menneske, du er.

Kan samtaleterapi hjælpe mod angst, stress og lavt selvværd?

Ja, samtaleterapi kan være en hjælp, hvis du oplever angst, stress, lavt selvværd eller andre psykiske belastninger.

I terapien arbejder vi med at forstå, hvad der sker i dig, og hvilke tanker, følelser og handlemønstre der kan være med til at vedligeholde dine vanskeligheder.

Ved angst kan vi eksempelvis undersøge bekymringer, undgåelsesadfærd og de situationer, der sætter angsten i gang. Ved stress kan vi arbejde med belastninger, forventninger, grænser og de mønstre, der gør det svært at finde ro. Ved lavt selvværd kan vi undersøge de overbevisninger og erfaringer, der påvirker din opfattelse af dig selv.

Du får samtidig konkrete redskaber til at håndtere dine udfordringer i hverdagen.

Det er ikke altid nok at vide, hvorfor man har det, som man har det. Det handler også om at øve nye måder at tænke, reagere og handle på. Det er ofte her, en reel forandring begynder.

Hvad er forskellen på en psykolog og en psykoterapeut?

En psykolog har en universitetsuddannelse i psykologi og arbejder med udredning, psykologisk behandling og andre psykologfaglige opgaver.

En psykoterapeut har en terapeutisk uddannelse med fokus på samtaler, psykologiske processer og behandling af menneskers følelsesmæssige og personlige udfordringer. Uddannelsesbaggrunden og de terapeutiske retninger kan variere.

Når du vælger behandler, er det derfor relevant at se på uddannelse, erfaring, faglig tilgang og hvilke problemstillinger behandleren arbejder med.

Jeg er uddannet psykoterapeut med en fireårig uddannelse inden for kognitiv psykoterapi og har arbejdet med mennesker siden 2003. Jeg har desuden videreuddannet mig inden for blandt andet hypnose og metakognitiv terapi.

Hvad er forskellen på psykoterapi og samtaleterapi?

Samtaleterapi er en bred betegnelse for terapeutisk arbejde, hvor samtalen er det centrale redskab.

Psykoterapi er en mere specifik betegnelse for behandling og personlig udvikling gennem terapeutiske metoder og psykologisk forståelse.

I praksis kan begreberne overlappe. Når du kommer hos mig, bruger vi samtalen til at undersøge dine tanker, følelser, reaktioner og mønstre. Afhængigt af din situation kan vi supplere med konkrete øvelser, kognitive redskaber eller hypnose.

Det vigtigste er ikke, hvad vi kalder metoden, men at arbejdet tager udgangspunkt i det, du har brug for.

Hvilken terapiform er bedst for mig?

Der findes ikke én terapiform, der er bedst for alle. Det afhænger blandt andet af din problemstilling, dine erfaringer, din personlighed og hvad du ønsker at opnå.

Nogle har glæde af kognitiv terapi, hvor vi arbejder med sammenhængen mellem tanker, følelser og handlinger. Andre har gavn af metakognitiv terapi, hvor fokus blandt andet er på forholdet til bekymringer og tankemylder.

Hypnoterapi kan være relevant, hvis vi ønsker at arbejde med automatiske reaktioner, vaner eller følelsesmæssige mønstre på en anden måde.

Jeg har erfaring med flere terapeutiske tilgange og hjælper dig gerne med at finde frem til, hvad der giver bedst mening i din situation. Vi behøver ikke beslutte alt på forhånd.

Hvor mange samtaler har jeg brug for?

Det afhænger af, hvad du ønsker hjælp til, hvor længe du har oplevet problemet, og hvor omfattende dine udfordringer er.

Nogle kommer med en konkret problemstilling, som kan afklares og bearbejdes over et kortere forløb. Andre har brug for længere tid til at arbejde med eksempelvis lavt selvværd, relationelle mønstre, belastende livserfaringer eller tilbagevendende angst.

Et terapiforløb kan derfor bestå af få samtaler eller strække sig over en længere periode.

Vi taler løbende om dine fremskridt og om, hvorvidt forløbet fortsat giver mening. Mit ønske er ikke, at du skal gå i terapi længere end nødvendigt, men at du får den hjælp og de redskaber, du har brug for.

Hvor ofte skal man gå i terapi?

Det aftaler vi ud fra din situation og dine behov.

Nogle har bedst af at begynde med samtaler med en eller to ugers mellemrum, mens andre foretrækker længere mellemrum. I perioder med større belastning kan det være hjælpsomt at mødes lidt hyppigere.

Det er også vigtigt at have tid mellem sessionerne til at afprøve nye redskaber og lægge mærke til, hvad der sker i hverdagen.

Vi finder en rytme, der passer til dig og det, vi arbejder med.

Hvad hvis jeg tidligere har gået i terapi uden at få den ønskede effekt?

Så er det bestemt ikke ensbetydende med, at terapi ikke kan hjælpe dig.

Mennesker er forskellige, og det samme gælder terapeutiske metoder og relationer. Måske passede tilgangen ikke til dig. Måske var der noget vigtigt, som ikke blev undersøgt, eller måske var timingen ikke den rigtige.

Hvis du tidligere har gået i terapi, vil jeg gerne høre om dine erfaringer. Hvad fungerede? Hvad fungerede ikke? Hvad savnede du?

Vi tager udgangspunkt i det, du allerede ved om dig selv, og undersøger, om en anden tilgang kan give nye muligheder.

Du behøver ikke begynde helt forfra.

Skal jeg vide, hvad jeg vil arbejde med, inden jeg starter?

Nej. Du behøver ikke have styr på dine tanker eller kunne forklare præcist, hvad der er galt.

Nogle kommer med et meget konkret mål, mens andre mest har en fornemmelse af, at noget ikke fungerer, som det skal.

Vi begynder dér, hvor du er. Sammen undersøger vi, hvad der fylder, hvad du ønsker anderledes, og hvad der kan være et godt sted at starte.

Det er helt i orden, hvis det tager lidt tid at finde frem til kernen i det, du oplever.

Kan man gå i terapi, selvom man ikke har en psykisk lidelse?

Ja. Du behøver ikke have en diagnose eller være alvorligt belastet for at have glæde af terapi.

Mange søger hjælp, fordi de ønsker bedre forståelse af sig selv, større selvværd, bedre relationer eller hjælp til at træffe vigtige beslutninger.

Andre oplever, at de fungerer godt udadtil, men indeni bruger meget energi på bekymringer, usikkerhed eller gamle mønstre.

Terapi kan også være et sted, hvor du får mulighed for at stoppe op, undersøge dine vaner og skabe en mere bevidst retning i livet.

Arbejder du med alvorlige psykiatriske lidelser?

Jeg tilbyder psykoterapi og hypnoterapi til mennesker med forskellige personlige og følelsesmæssige udfordringer, men jeg tilbyder ikke behandling af alvorlige psykiatriske lidelser, der kræver specialiseret psykiatrisk behandling.

Hvis din situation kræver en anden eller mere omfattende indsats, vil jeg anbefale, at du søger relevant hjælp gennem egen læge, psykiatrien eller en anden specialiseret behandlingsmulighed.

Det er vigtigt for mig at være tydelig omkring, hvad jeg kan hjælpe med, og hvornår en anden faglig indsats er mere relevant.

Hvad koster en samtale hos dig?

En individuel terapisession koster 975 kr.

Jeg tilbyder også klippekort, hvis du ønsker et længere forløb.

Du kan læse mere om priser og de forskellige muligheder på min prisside.

Hvordan ved jeg, om du er den rette psykoterapeut for mig?

Det er vigtigt, at du føler dig tryg ved den person, du vælger at arbejde sammen med.

Du skal opleve, at der er plads til at være ærlig, stille spørgsmål og tale om det, der kan være svært. Samtidig skal du have tillid til terapeutens faglighed og måde at arbejde på.

Jeg tilbyder derfor en gratis og uforpligtende telefonsamtale på op til 15 minutter. Her kan du fortælle lidt om din situation, stille spørgsmål og få en fornemmelse af, om min tilgang passer til det, du søger.

Du behøver ikke beslutte dig for et forløb på forhånd.

Vil du høre, om jeg kan hjælpe dig?

Du er velkommen til at kontakte mig for en gratis indledende telefonsamtale.

Ofte stillede spørgsmål om hypnose og hypnoterapi

Hypnose er for mange både fascinerende og lidt mystisk. Måske er du nysgerrig på, om hypnose kan hjælpe dig med en bestemt udfordring, men er samtidig usikker på, hvad der egentlig sker under en session.

Som certificeret hypnoterapeut har jeg arbejdet med hypnose siden 2016 og bruger metoden til at hjælpe mennesker med blandt andet angst, fobier, uhensigtsmæssige vaner og følelsesmæssige mønstre.

Her finder du svar på de spørgsmål, jeg ofte møder om hypnose og hypnoterapi i min klinik i Hillerød og ved online sessioner.

Hvad er hypnose, og hvordan virker det?

Hypnose er en naturlig tilstand af fokuseret opmærksomhed, hvor du bliver mere optaget af bestemte indre oplevelser, forestillinger og forslag. Det kan sammenlignes med den fordybelse, du kan opleve, når du dagdrømmer, læser en spændende bog eller bliver så optaget af noget, at du for en stund lukker omgivelserne ude.

Under hypnose arbejder vi med opmærksomhed, forestillingsevne og suggestioner – altså målrettede forslag, der kan understøtte nye måder at tænke, føle eller reagere på.

I hypnoterapi bruger jeg denne tilstand terapeutisk. Afhængigt af problemstillingen kan vi arbejde med automatiske reaktioner, uhensigtsmæssige vaner, følelsesmæssige mønstre og de forestillinger, der påvirker din adfærd.

Hypnose handler ikke om magi eller tankekontrol. Det er en metode, hvor du selv er aktivt deltagende i processen.

Hvad er forskellen på hypnose og hypnoterapi?

Hypnose betegner selve den fokuserede tilstand, mens hypnoterapi er den terapeutiske anvendelse af hypnose.

Ved hypnoterapi arbejder vi målrettet med en bestemt problemstilling. Det kan eksempelvis være angst, flyskræk, rygestop, sukkertrang eller andre vaner, du ønsker at ændre.

En hypnoterapeutisk session kan indeholde en indledende samtale, afklaring af dit mål, hypnotisk fordybelse og terapeutisk arbejde med de reaktioner eller mønstre, du ønsker at forandre.

Det er altså ikke blot afslapning. Hypnose indgår som et redskab i et målrettet terapeutisk arbejde.

Er hypnose farligt?

Hypnose betragtes generelt som en sikker metode, når den anvendes ansvarligt af en kvalificeret behandler og med hensyn til den enkeltes situation.

Du er ikke bevidstløs, og du mister ikke din egen vilje. Du kan som regel høre, hvad der bliver sagt, og du kan til enhver tid vælge at tale, bevæge dig eller afbryde sessionen.

Hypnose er dog ikke nødvendigvis den rette metode for alle eller til alle problemstillinger. Ved visse psykiske tilstande kræver det særlig faglig vurdering, og hypnoterapi bør ikke erstatte nødvendig lægelig eller psykiatrisk behandling.

Derfor tager jeg altid udgangspunkt i din situation og vurderer, om hypnose er en relevant tilgang.

Mister jeg kontrollen under hypnose?

Nej. Du mister ikke kontrollen over dig selv under hypnose.

En af de mest almindelige misforståelser er, at hypnoterapeuten kan få dig til at gøre eller sige noget imod din vilje. Sådan fungerer terapeutisk hypnose ikke.

Du kan høre min stemme, følge med i det, der foregår, og reagere undervejs. Du kan også sige fra, hvis noget ikke føles rigtigt.

Hypnose er et samarbejde. Min opgave er at guide dig, mens du selv er den aktive deltager i processen.

Kan alle mennesker hypnotiseres?

De fleste mennesker kan opleve en eller anden grad af hypnotisk fordybelse, men mennesker reagerer forskelligt på hypnose.

Evnen til at lade sig hypnotisere hænger blandt andet sammen med opmærksomhed, forestillingsevne, motivation og villighed til at samarbejde.

Du behøver ikke være særlig fantasifuld eller have prøvet hypnose før. Du skal heller ikke kunne tømme hovedet for tanker eller være god til at slappe af.

Det vigtigste er, at du er indstillet på at deltage og give processen en reel chance. Jeg guider dig undervejs og tilpasser forløbet til dig.

Kan jeg blive hypnotiseret, hvis jeg er skeptisk?

Ja, det kan du godt. Du behøver ikke tro på hypnose for at undersøge, om metoden kan være relevant for dig.

Det er helt naturligt at være nysgerrig eller have spørgsmål, især hvis du aldrig har prøvet det før. Faktisk bruger vi gerne lidt tid på at tale om dine forestillinger og eventuelle bekymringer, inden vi går i gang.

Du skal ikke præstere noget eller forsøge at gøre hypnosen rigtig. Det handler om at være nysgerrig på oplevelsen og følge min guidning.

Kan man sidde fast i hypnose?

Nej. Du kan ikke blive fanget i en hypnotisk tilstand.

Hypnose er ikke en tilstand, hvor du mister forbindelsen til dig selv eller bliver afhængig af hypnoterapeuten. Hvis sessionen stopper, vil du enten naturligt vende tilbage til almindelig vågen opmærksomhed eller selv kunne åbne øjnene og bevæge dig.

Du har hele tiden mulighed for at afbryde eller ændre det, der foregår.

Kan jeg huske, hvad der sker under hypnose?

Ja, de fleste kan huske hele eller dele af sessionen.

Hypnose er ikke det samme som at sove eller være bevidstløs. Du kan høre min stemme og være opmærksom på det, der foregår, selvom din opmærksomhed er mere indadvendt og fokuseret.

Nogle oplever en meget afslappet og behagelig fordybelse, mens andre er mere opmærksomme på omgivelserne. Der er ikke én bestemt måde, hypnose skal føles på.

Hvad sker der under en hypnoterapi-session?

Vi begynder med en samtale, hvor vi afklarer, hvad du ønsker hjælp til, og hvad du gerne vil opnå.

Derefter guider jeg dig ind i en fokuseret og afslappet tilstand, hvor vi arbejder terapeutisk med din problemstilling. Det kan eksempelvis være gennem visualiseringer, suggestioner, indre ressourcer eller arbejde med bestemte følelsesmæssige reaktioner.

Indholdet tilpasses altid den enkelte. Jeg bruger ikke en standardiseret lydfil eller en færdig behandling, der er ens for alle.

Når sessionen afsluttes, taler vi om din oplevelse og om, hvordan du kan arbejde videre med det, vi har været omkring.

Hvad kan man få hjælp til med hypnose?

Hypnose kan anvendes som en del af et terapeutisk arbejde med forskellige problemstillinger.

Jeg bruger blandt andet hypnoterapi i forbindelse med:

  • Angst og nervøsitet
  • Flyskræk og andre fobier
  • Eksamensangst og præstationsangst
  • Rygestop
  • Sukkertrang og uhensigtsmæssige vaner
  • Følelsesmæssige reaktioner og fastlåste mønstre
  • Lavt selvværd og begrænsende overbevisninger
  • Afslapning og indre ro

Det er vigtigt at understrege, at hypnose ikke virker ens for alle, og at effekten afhænger af både problemstillingen og den enkelte person.

Vi vurderer derfor altid, om hypnoterapi er en relevant metode til netop det, du ønsker hjælp til.

Kan hypnose hjælpe mod angst?

Hypnoterapi kan være et relevant supplement i arbejdet med angst.

Ved angst kan kroppen og nervesystemet reagere automatisk, også selvom du med din fornuft godt ved, at der ikke nødvendigvis er fare på færde.

I hypnoterapien kan vi arbejde med de automatiske reaktioner, indre forestillinger og følelsesmæssige mønstre, der er forbundet med angsten. Vi kan også arbejde med at styrke oplevelsen af tryghed og evnen til at møde situationer på en ny måde.

Ved angst kan det være relevant at kombinere hypnose med kognitive eller metakognitive redskaber, så vi både arbejder med reaktionerne og med den måde, du forholder dig til dine tanker og bekymringer på.

Læs mere om hypnose mod angst og hjælp til angst.

Kan hypnose hjælpe med traumer og gamle oplevelser?

Hypnose kan i nogle tilfælde indgå som et supplement i arbejdet med belastende oplevelser og følelsesmæssige reaktioner.

Det er vigtigt, at arbejdet foregår med respekt for dine grænser og din aktuelle situation. Du behøver ikke genfortælle eller genopleve alle detaljer for at arbejde terapeutisk med det, der påvirker dig.

Ved traumebelastning er det afgørende at vurdere, hvilken tilgang der er hensigtsmæssig og forsvarlig. Hypnose er ikke en universel traumebehandling, og ved komplekse eller alvorlige traumereaktioner kan en anden specialiseret indsats være nødvendig.

Læs mere om hypnose mod traumer.

Hvor mange behandlinger skal der til?

Det afhænger af problemstillingen og dine individuelle forudsætninger.

Nogle konkrete vaner eller fobier kan være relevante at arbejde med over et kort forløb. Andre problemstillinger kræver flere sessioner, især hvis de hænger sammen med længerevarende følelsesmæssige eller personlige mønstre.

Som udgangspunkt gælder:

  • Rygestop kan for nogle klares med én session.
  • Specifikke fobier kan i nogle tilfælde kræve få sessioner.
  • Angst, lavt selvværd og mere komplekse problemstillinger kan kræve et længere forløb.

Jeg giver gerne et realistisk bud på et forløb, når vi har talt om din situation. Jeg lover ikke bestemte resultater eller et bestemt antal behandlinger.

Kan hypnose hjælpe med rygestop?

Hypnose kan være en hjælp for nogle mennesker, der ønsker at stoppe med at ryge.

I arbejdet med rygestop fokuserer vi blandt andet på de vaner, associationer og automatiske reaktioner, der er forbundet med rygning. Vi arbejder med motivationen for at stoppe og med at styrke din beslutning om et liv uden cigaretter.

Et rygestop kan for nogle gennemføres med én hypnoterapi-session, men det er ikke en garanti for, at alle stopper efter én behandling. Din motivation, afhængighed og øvrige omstændigheder har også betydning.

Kan hypnose hjælpe mod sukkertrang og uhensigtsmæssige vaner?

Hypnose kan være relevant, hvis du ønsker at ændre vaner, som er blevet automatiske eller svære at bryde.

Det kan eksempelvis være sukkertrang, overspisning, følelsesmæssig spisning eller andre handlinger, du gentager, selvom du egentlig ønsker noget andet.

Vi undersøger, hvad vanen giver dig, hvilke situationer der udløser den, og hvilke behov eller følelser der kan være forbundet med den.

Målet er ikke blot at fjerne en handling, men at hjælpe dig med at udvikle nye måder at reagere på, så du får flere valgmuligheder i hverdagen.

Kan hypnose hjælpe mod flyskræk og andre fobier?

Ja, hypnoterapi kan være et relevant supplement i arbejdet med specifikke fobier som flyskræk, højdeskræk eller andre situationer, der udløser en stærk angstreaktion.

Vi arbejder med de forestillinger, forventninger og kropslige reaktioner, der er forbundet med fobien. Gennem terapeutiske teknikker kan vi blandt andet arbejde med nye indre oplevelser og en større følelse af tryghed.

Nogle oplever en positiv forandring efter få sessioner, men forløbet afhænger af, hvor omfattende angsten er, og hvordan du reagerer på behandlingen.

Kan jeg få hypnoterapi online?

Ja. Jeg tilbyder også hypnoterapi online via Teams.

Online hypnose kan fungere fint for mange, når du har et roligt og uforstyrret sted at sidde, en stabil internetforbindelse og mulighed for at følge sessionen uden afbrydelser.

Vi indleder med en samtale, ligesom ved fysisk fremmøde, og jeg guider dig gennem sessionen via skærmen.

Hvis din problemstilling kræver fysisk fremmøde eller en anden form for støtte, vurderer vi det sammen.

Hvad koster hypnoterapi?

En første hypnoterapi-session koster 1.250 kr. En opfølgende session koster 1.000 kr.

Der er også mulighed for et forløb med tre sessioner til 3.000 kr.

Du kan læse mere om priser og behandlinger på min prisside.

Er hypnose det samme som showhypnose?

Nej. Showhypnose og terapeutisk hypnose har forskellige formål.

Showhypnose bruges til underholdning, mens hypnoterapi anvendes som et terapeutisk redskab med fokus på en konkret problemstilling eller et personligt mål.

I min klinik handler hypnose om samarbejde, tryghed og en individuelt tilpasset proces. Du bliver ikke bedt om at gøre noget imod din vilje, og der er ikke tale om at give afkald på kontrollen.

Hvordan ved jeg, om hypnose er den rette behandling for mig?

Det finder vi ud af sammen.

Du behøver ikke vide på forhånd, om du har brug for hypnose, samtaleterapi eller en kombination. Vi taler om din situation, hvad du tidligere har prøvet, og hvad du ønsker at ændre.

Med min erfaring inden for psykoterapi, kognitiv terapi og hypnoterapi kan jeg hjælpe dig med at vurdere, hvilken tilgang der giver bedst mening.

Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende telefonsamtale på op til 15 minutter, hvor du kan fortælle lidt om det, du søger hjælp til.

Ofte stillede spørgsmål om kognitiv og metakognitiv terapi

Kognitiv terapi og metakognitiv terapi er to forskellige terapeutiske tilgange, som begge kan hjælpe med at skabe forandring i måden, du tænker, reagerer og forholder dig til dine udfordringer på.

I min praksis i Hillerød arbejder jeg med begge metoder og tilpasser tilgangen til det enkelte menneske. Nogle har brug for at forstå og undersøge deres tankemønstre, mens andre især har brug for at ændre den måde, de forholder sig til tanker og bekymringer på.

Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, jeg ofte møder.

Hvad er kognitiv terapi?

Kognitiv terapi er en psykoterapeutisk metode, der tager udgangspunkt i sammenhængen mellem tanker, følelser, kropslige reaktioner og handlinger.

Vores tanker påvirker ofte, hvordan vi oplever en situation, og hvordan vi reagerer på den. Hvis vi eksempelvis ofte tænker, at vi ikke er gode nok, eller at noget vil gå galt, kan det påvirke både vores følelser og vores adfærd.

I kognitiv terapi undersøger vi de tankemønstre og overbevisninger, der kan være med til at fastholde dig i bestemte reaktioner. Du lærer at opdage uhensigtsmæssige tankemønstre, undersøge hvor realistiske de er og udvikle mere hensigtsmæssige måder at tænke og handle på.

Kognitiv terapi er en struktureret og praktisk metode, hvor du får redskaber, som du kan bruge i din hverdag.

Hvad kan kognitiv terapi hjælpe med?

Kognitiv terapi anvendes blandt andet ved:

  • Angst og bekymringer
  • Stress og belastningsreaktioner
  • Nedtrykthed og depressive symptomer
  • Lavt selvværd
  • Negative tanker og selvkritik
  • Præstationsangst
  • Fobier
  • Uhensigtsmæssige handlemønstre

Metoden kan hjælpe dig med at forstå, hvordan dine tanker påvirker dine følelser og handlinger, og hvordan du kan begynde at ændre de mønstre, der ikke længere hjælper dig.

Hvad er metakognitiv terapi?

Metakognitiv terapi er en terapeutisk metode, der især fokuserer på vores forhold til tanker og bekymringer.

Hvor kognitiv terapi blandt andet undersøger indholdet af tankerne, handler metakognitiv terapi i højere grad om, hvordan du forholder dig til dem.

Mange mennesker bruger meget tid på at analysere, gennemgå og forsøge at kontrollere deres tanker. Det kan eksempelvis være bekymringer om fremtiden, gentagne analyser af fortiden eller en vedvarende opmærksomhed på egne følelser og symptomer.

I metakognitiv terapi arbejder vi med at ændre de tankeprocesser, der fastholder dig i denne mentale aktivitet.

Du lærer blandt andet at opdage, hvornår du bliver fanget i bekymringer og grublerier, og hvordan du kan lade tanker være tanker uden at skulle undersøge, løse eller reagere på dem alle sammen.

Målet er at bruge mindre tid og energi på overtænkning og få mere frihed til at være til stede i dit liv.

Hvad er forskellen på kognitiv og metakognitiv terapi?

Den væsentligste forskel er, hvad vi arbejder med.

I kognitiv terapi undersøger vi blandt andet indholdet af dine tanker og de overbevisninger, der påvirker dine følelser og handlinger.

I metakognitiv terapi arbejder vi mere med selve tankeprocessen – eksempelvis hvorfor du bliver ved med at bekymre dig, analysere eller forsøge at få fuld kontrol over dine tanker.

Et eksempel:

Hvis du ofte tænker: “Hvad nu hvis jeg fejler?”, kan vi i kognitiv terapi undersøge tankens indhold, hvor realistisk den er, og hvilke alternative perspektiver der findes.

I metakognitiv terapi kan vi i stedet undersøge, hvorfor du bruger så meget tid på at tænke over risikoen for at fejle, og hvordan du kan øve dig i ikke at engagere dig så meget i bekymringen.

Begge metoder kan være relevante. Det afhænger af din problemstilling og af, hvad der er mest hjælpsomt for dig.

Kan metakognitiv terapi hjælpe mod angst?

Ja. Metakognitiv terapi er udviklet og undersøgt blandt andet i forbindelse med angst og depression.

Ved angst kan man komme til at bruge meget mental energi på at forsøge at forudse, kontrollere og forhindre ubehagelige situationer. Man kan også blive meget opmærksom på kroppens signaler og egne tanker.

Det kan skabe en ond cirkel, hvor bekymringerne får mere og mere plads.

I metakognitiv terapi arbejder vi med at ændre denne cirkel. Du lærer at forholde dig anderledes til bekymringerne og bruge mindre tid på de tankeprocesser, der holder angsten i gang.

Det betyder ikke, at du aldrig får bekymringer eller ubehagelige tanker igen. Det handler om, at de ikke behøver at styre din opmærksomhed og din hverdag i samme grad.

Kan metakognitiv terapi hjælpe mod overtænkning og tankemylder?

Ja. Overtænkning og tankemylder er netop nogle af de problemstillinger, hvor metakognitive principper kan være relevante.

Måske gennemgår du samtaler igen og igen, bekymrer dig om ting, der endnu ikke er sket, eller bruger meget tid på at analysere, hvorfor du har det, som du har det.

Det kan føles, som om du er nødt til at tænke dig frem til en løsning eller finde den helt rigtige forklaring, før du kan give slip.

I metakognitiv terapi arbejder vi med at ændre forholdet til denne mentale aktivitet. Du øver dig i at lade tanker passere uden at følge dem hele vejen og uden at skulle finde svar på alting.

Målet er ikke at undertrykke tanker, men at få et friere forhold til dem.

Skal jeg lære at tænke positivt i kognitiv terapi?

Nej. Kognitiv terapi handler ikke om at tvinge sig selv til at tænke positivt eller ignorere problemer.

Det handler om at undersøge, om dine tanker er realistiske, og om de hjælper dig med at håndtere situationen på en hensigtsmæssig måde.

Nogle gange kan vores tanker være præget af tidligere erfaringer, frygt eller bestemte antagelser, som vi ikke nødvendigvis er bevidste om.

I terapien arbejder vi med at skabe et mere nuanceret perspektiv, så du får flere muligheder for at reagere og handle.

Skal jeg kontrollere eller stoppe mine tanker i metakognitiv terapi?

Nej. Det er faktisk en vigtig forskel.

Metakognitiv terapi handler ikke om at kontrollere, fjerne eller undertrykke tanker. Tværtimod arbejder vi med at mindske den tid og opmærksomhed, du bruger på at engagere dig i dem.

Du vil fortsat kunne få bekymringer, negative tanker og ubehagelige forestillinger. Forskellen er, at du gradvist kan lære, at du ikke behøver at følge hver eneste tanke eller bruge lang tid på at analysere den.

Det er en færdighed, som kræver øvelse, men som kan give større mental frihed.

Hvilken terapiform er bedst mod angst – kognitiv eller metakognitiv terapi?

Det afhænger af, hvordan din angst kommer til udtryk, og hvad der er med til at vedligeholde den.

Kognitiv terapi kan være relevant, hvis vi blandt andet skal arbejde med bestemte tankemønstre, fortolkninger og adfærd.

Metakognitiv terapi kan være relevant, hvis bekymringer, grublerier og vedvarende mental opmærksomhed fylder meget.

Der findes ikke én metode, der passer til alle. Derfor begynder jeg med at undersøge din situation og dine erfaringer, før vi vælger en tilgang.

Kan man kombinere kognitiv terapi og metakognitiv terapi?

Ja. Metoderne kan i nogle forløb supplere hinanden, hvis det giver fagligt mening.

Det betyder ikke, at vi skal bruge alle metoder på én gang. Vi tager udgangspunkt i din problemstilling og vælger de redskaber, der er relevante.

Jeg arbejder med begge tilgange og har fokus på, at terapien skal være meningsfuld og anvendelig i din hverdag.

Hvor lang tid tager et forløb med kognitiv eller metakognitiv terapi?

Det afhænger af problemstillingen, hvor længe du har oplevet udfordringerne, og hvad du ønsker at opnå.

Nogle har glæde af et kortere, fokuseret forløb, mens andre har brug for flere samtaler og tid til at øve nye strategier i hverdagen.

Vi taler løbende om, hvordan det går, og om der er behov for at justere forløbet.

Det er vigtigt, at du ikke blot får en forståelse af dine mønstre, men også mulighed for at omsætte den til konkrete ændringer.

Kan jeg få kognitiv eller metakognitiv terapi online?

Ja. Jeg tilbyder både samtaler i min klinik i Hillerød og online sessioner.

Online terapi foregår via Teams og giver mulighed for at arbejde med de samme terapeutiske problemstillinger, selvom du ikke har mulighed for at møde fysisk op.

Det kan være en god løsning, hvis du bor længere væk, har en travl hverdag eller foretrækker at tale hjemmefra.

Hvordan ved jeg, hvilken metode jeg har brug for?

Det behøver du ikke vide på forhånd.

Vi begynder med en samtale om det, der fylder hos dig, og hvad du gerne vil have hjælp til. Jeg spørger også ind til, hvad du tidligere har prøvet, og hvad du har oplevet som hjælpsomt eller mindre hjælpsomt.

På den baggrund vurderer vi sammen, om kognitiv terapi, metakognitiv terapi, hypnoterapi eller en kombination af tilgange er relevant.

Du skal ikke selv kunne vælge den rigtige metode. Det er en del af min opgave at hjælpe dig med at finde en fagligt velbegrundet vej frem.

Spirituel healing

Hvad er spirituel healing?

Spirituel healing er en holistisk praksis, hvor der arbejdes med menneskets oplevelse af energi, indre balance og velbefindende. Formålet er at skabe ro, nærvær og plads til det, der fylder – både følelsesmæssigt, mentalt og kropsligt.

Healing kan opleves som en mulighed for at give slip på spændinger, finde mere indre ro og komme tættere på sig selv. Oplevelsen er individuel, og der findes ikke én bestemt måde, man skal reagere på.

Hvordan foregår en healing?

En healing foregår i rolige og trygge rammer. Vi begynder med en kort samtale om, hvad du kommer med, og hvad du ønsker at få ud af sessionen.

Under selve healingen ligger eller sidder du afslappet, mens jeg arbejder intuitivt og med fokus på nærvær og energetisk balance. Du behøver ikke gøre noget bestemt. Du kan blot give dig selv lov til at være til stede og tage imod oplevelsen på din egen måde.

Vi afslutter med mulighed for at tale om det, du har oplevet.

Hvad kan spirituel healing hjælpe med?

Mange opsøger healing, når de føler sig mentalt eller følelsesmæssigt belastede, mangler ro eller har brug for at finde tilbage til sig selv.

Nogle ønsker en pause fra hverdagens krav, andre søger støtte i en periode med forandringer eller følelsesmæssige udfordringer.

Healing kan være et supplement til personlig udvikling og egenomsorg. Det er ikke en medicinsk behandling og bør ikke erstatte nødvendig lægelig eller psykologisk hjælp.

Hvad kan man opleve under en healing?

Oplevelserne er meget forskellige. Nogle mærker varme, kulde, prikken eller en følelse af afslapning. Andre oplever billeder, følelser eller en dyb ro. Nogle mærker ikke noget særligt under selve sessionen, men oplever alligevel, at det har været givende.

Der er ingen rigtig eller forkert reaktion. Du behøver heller ikke mærke noget bestemt, for at sessionen kan have værdi.

Skal man tro på healing for at modtage det?

Nej. Du behøver ikke have en bestemt spirituel overbevisning eller tro på noget bestemt.

Det vigtigste er, at du er åben for at undersøge, hvordan du oplever sessionen. Du er altid velkommen til at være nysgerrig og stille spørgsmål undervejs.

Kan healing hjælpe ved stress, uro og følelsesmæssig ubalance?

Nogle mennesker bruger healing som et supplement, når de oplever stress, indre uro eller følelsesmæssig belastning. For dem kan sessionen være et rum med ro, nærvær og mulighed for at mærke sig selv.

Hvis du har stress eller psykiske symptomer, der påvirker din hverdag, kan psykoterapi eller anden relevant behandling være mere målrettet. Healing kan eventuelt indgå som et supplement, hvis det giver mening for dig.

Er spirituel healing det samme som psykoterapi?

Nej. Det er to forskellige tilgange.

I psykoterapi arbejder vi samtalebaseret med tanker, følelser, reaktionsmønstre og de forhold, der påvirker din trivsel. I spirituel healing arbejder jeg intuitivt med fokus på energi, nærvær og oplevelsen af indre balance.

De to tilgange kan supplere hinanden, men de har forskellige formål og metoder. Vi afklarer altid, hvad du ønsker, og hvilken form for støtte der passer bedst til dig.

Kan jeg kombinere healing med psykoterapi?

Ja, det kan være en mulighed. Nogle ønsker et terapeutisk forløb, mens andre på et tidspunkt også har lyst til at inddrage en mere spirituel tilgang.

Det er vigtigt, at vi holder de to former for arbejde tydelige og afstemmer forventningerne. Du behøver ikke være interesseret i det spirituelle for at gå i psykoterapi hos mig.

Hvor mange healing-sessioner har man brug for?

Det afhænger af dine ønsker og din oplevelse af den første session. Nogle vælger én enkelt session som en personlig pause eller en mulighed for at finde ro. Andre ønsker flere sessioner over en periode.

Der er ingen fast behandlingsplan, og du behøver ikke beslutte dig for flere sessioner på forhånd.

Kan man modtage healing på afstand?

Ja, jeg tilbyder også spirituel healing på afstand. Her aftaler vi et tidspunkt, og du kan være et sted, hvor du føler dig godt tilpas og uforstyrret.

Inden sessionen taler vi om dine ønsker og forventninger, så du ved, hvordan det foregår.

Hvor lang tid varer en healing?

En session varer [indsæt varighed]. Vi begynder med en kort samtale og afslutter med tid til at lande og tale om oplevelsen.

Hvad koster spirituel healing?

En session med spirituel healing koster 975 kr.

Der tilbydes også et forløb med tre sessioner til 2.800 kr.

Hvor foregår spirituel healing?

Healing foregår i min klinik i Hillerød, centralt beliggende på Møllestræde 9, 1. sal. Der er også mulighed for online sessioner efter aftale.

Hvis du er nysgerrig på spirituel healing og gerne vil høre mere, er du velkommen til at kontakte mig. Vi kan tage en kort indledende snak om dine ønsker og afklare, om det er det rette tilbud for dig.

Clairvoyance og spirituel vejledning

Hvad er clairvoyance?

Clairvoyance betyder klarsyn og er en intuitiv og spirituel praksis, hvor man søger indsigt gennem indtryk, fornemmelser, billeder og budskaber.

I mine clairvoyante sessioner arbejder jeg intuitivt med det, der træder frem, og med de temaer, der kan have betydning for dig og din livssituation. Det kan handle om relationer, personlige mønstre, valg, livsforandringer eller områder, hvor du oplever at være gået i stå.

Min tilgang er nærværende og jordnær. Det handler ikke om at fortælle dig, hvordan du skal leve dit liv, men om at give dig nye perspektiver og mulighed for at se dig selv og din situation fra en anden vinkel.

Hvordan foregår en clairvoyant session?

Vi begynder med en kort samtale, hvor du fortæller, hvad der har fået dig til at søge clairvoyance. Du behøver ikke have et bestemt spørgsmål eller kende præcis det, du ønsker svar på.

Herefter arbejder jeg intuitivt med de indtryk og temaer, der kommer frem under sessionen. Jeg formidler det, jeg oplever, og vi taler om, hvordan det eventuelt giver mening i forhold til din situation.

Der er plads til både spørgsmål, refleksion og dialog. Du skal ikke blot sidde og lytte, men kan være aktivt med i samtalen.

Hvad kan man få indsigt i gennem clairvoyance?

Det kan være meget forskelligt fra person til person. Nogle søger indsigt i kærlighed og relationer, andre i arbejdsliv, personlige valg eller tilbagevendende mønstre.

Det kan også handle om at forstå, hvorfor man bliver ved med at stå i bestemte situationer, eller hvorfor noget føles fastlåst.

Jeg oplever ofte, at det kan være værdifuldt at få øje på både de mønstre, der begrænser os, og de ressourcer og muligheder, vi måske ikke selv har fået øje på.

Skal man have et bestemt spørgsmål med?

Nej. Du er velkommen til at komme med konkrete spørgsmål, men det er ikke en forudsætning.

Nogle kommer med et helt bestemt tema, de ønsker belyst. Andre mærker blot et behov for klarhed eller en fornemmelse af, at noget i deres liv kalder på opmærksomhed.

Vi tager udgangspunkt i det, der er vigtigt for dig.

Kan clairvoyance hjælpe, hvis man står ved en skillevej i livet?

Clairvoyance kan være en mulighed, hvis du står over for et valg eller en forandring og har brug for nye perspektiver.

En session kan give anledning til refleksion over dine muligheder, ønsker og mønstre. Den kan hjælpe dig med at stille nye spørgsmål til dig selv og se situationen fra flere vinkler.

Det er dog altid dig, der træffer beslutningerne. Clairvoyance skal ikke erstatte din egen dømmekraft eller bestemme din fremtid.

Kan man få svar på spørgsmål om kærlighed og relationer?

Ja, relationer er et tema, mange ønsker at tale om. Det kan være kærlighed, parforhold, familie, venskaber eller relationer, hvor der er opstået afstand eller usikkerhed.

Vi kan undersøge de temaer og mønstre, der fylder for dig, og se på, hvad der kan være vigtigt at blive mere bevidst om.

Jeg kan ikke garantere bestemte svar om andre menneskers tanker eller handlinger, men vi kan rette opmærksomheden mod din egen situation og de muligheder, du har.

Kan man få kontakt til afdøde gennem clairvoyance?

Nogle mennesker opsøger clairvoyance med et ønske om kontakt til en afdød eller for at finde trøst i forbindelse med sorg. Afdødekontakt er ikke mit speciale, men der kan ind i mellem komme budskaber fra afdøde

Er clairvoyance det samme som spirituel vejledning?

Begreberne hænger sammen, men er ikke helt identiske.

Clairvoyance handler om at formidle intuitive indtryk og det, der træder frem under en session. Spirituel vejledning har ofte et bredere fokus på personlig udvikling, livstemaer, indre værdier og den retning, man ønsker at bevæge sig i.

I mit arbejde kan de to tilgange godt indgå sammen.

Hvordan arbejder du intuitivt?

Jeg arbejder med en kombination af erfaring, nærvær og intuition. Jeg er optaget af at se hele mennesket og af at få øje på både de mønstre, der kan stå i vejen, og de ressourcer, der allerede findes.

Nogle gange kommer der intuitive indtryk, som kan give en ny forståelse af en situation eller pege på noget, der fortjener opmærksomhed.

Jeg formidler det med omtanke og respekt. Det er ikke meningen, at du skal acceptere alt, hvad jeg siger, som en sandhed. Du skal have plads til at mærke efter og selv vurdere, hvad der giver mening for dig.

Skal man være spirituel for at få clairvoyance?

Nej. Du behøver ikke have en bestemt tro eller spirituel overbevisning.

Det vigtigste er, at du er nysgerrig på at undersøge, hvad en intuitiv session kan give dig. Du er velkommen, uanset om du har erfaring med clairvoyance eller prøver det for første gang.

Kan clairvoyance kombineres med healing eller coaching?

Ja, afhængigt af hvad du ønsker, kan der være mulighed for at kombinere clairvoyance med spirituel healing eller en mere coachende samtale.

Vi aftaler altid på forhånd, hvad du ønsker at arbejde med, så sessionen får en tydelig retning.

Kan man modtage clairvoyance online?

Ja, jeg tilbyder også clairvoyance online. Det foregår via en aftalt onlineforbindelse, hvor vi kan tale sammen på samme måde som ved en session i klinikken.

Du skal blot sidde et sted, hvor du kan være uforstyrret.

Hvor lang tid varer en clairvoyant session?

En session varer [indsæt varighed]. Vi begynder med en kort afklaring af dine ønsker og bruger derefter tiden på de temaer og intuitive indtryk, der kommer frem.

Hvad koster clairvoyance?

En clairvoyant session koster 995 kr.

Der tilbydes også tre sessioner til 2.800 kr.

Hvor foregår clairvoyance?

Clairvoyance foregår i min klinik i Hillerød på Møllestræde 9, 1. sal. Der er også mulighed for online sessioner.

Hvis du er nysgerrig på clairvoyance eller spirituel vejledning, er du velkommen til at kontakte mig. Vi kan tage en kort indledende snak om dine ønsker og finde ud af, om en session er det rette for dig.

Har du stadig spørgsmål?

Hvis du ikke har fundet svar på det, du søger, eller er du i tvivl om, hvorvidt clairvoyance er det rette for dig, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Jeg tilbyder en gratis, afklarende telefonsamtale på op til 15 minutter, hvor vi kan tale om dine spørgsmål og forventninger.

Du skal ikke være tilbageholdende med at tage kontakt. Jeg vil gerne hjælpe dig med at finde ud af, hvad der giver bedst mening for dig.

Send gerne en sms for tidsbestilling 30 70 63 93

Kærligst Joanna