Jeg har været hos Joanna af flere omgange og kan på det varmeste anbefale et forløb hos hende. Som ung kvinde var jeg plaget af stress og angst. Gennem samtaler og kognitiv terapi fik jeg værktøjer og hjælp til at arbejde med de begrænsende mønstre og tanker, der dengang plagede mig. Jeg fik styrket mit selvværd og sluppet af med stress og angst, så der igen kunne komme ro og balance i tilværelsen.
Efter 10 år kontaktede jeg igen Joanna og har denne gang fået både healinger og hypnose hos Joanna, hvilket har haft en fantastisk effekt, når hverdagen pludselig var blevet for krævende. Healingerne og hypnosen har for mig været helt fantastiske, og har hjulpet mig til at slippe ting i mit liv, der ikke længere tjener mig, til at finde nye veje, og det har givet mig en følelse af lethed og afklaring.
Joanna er både erfaren og dygtig, og jeg har i mødet med hende altid oplevet en høj grad af nærvær og autenticitet. Joannas varme, rolige, positive og kærlige energi er medvirkende til, at jeg altid har følt mig i meget trygge hænder. Jeg giver hende derfor mine bedste anbefalinger.