Måske er dit selvværd ikke så meget et spørgsmål om, hvad du tænker om dig selv – men om hvad du tillader dig selv.
Må du sige nej uden dårlig samvittighed?
Må du skifte mening?
Må du lave fejl uden straks at tænke, at der er noget galt med dig?
Må du have behov, sætte grænser og vælge det liv, der føles rigtigt for dig?
Hvis nogle af spørgsmålene rammer noget i dig, er du langt fra alene.
Mange mennesker med lavt selvværd ser nemlig ikke nødvendigvis ud, som om de har lavt selvværd. De kan være dygtige, ansvarlige, omsorgsfulde og velfungerende og samtidig være langt hårdere ved sig selv, end de ville være over for andre
Men som noget, du også kan øve dig i at leve efter nemlige de 15 personlige rettigheder, der kan være med til at styrke dit selvværd og din selvrespekt.
Læs dem gerne hurtigt igennem første gang.
Og læg mærke til, om én af dem får dig til at tænke:
“Den dér er svær.”
- Jeg har ret til at sige nej
– også uden at forklare mig. - Jeg har ret til at sige ja
– også når andre ikke forstår mit valg. - Jeg har ret til at skifte mening.
- Jeg har ret til at begå fejl
– uden at gøre mig selv forkert. - Jeg har ret til at have behov
– og tage dem alvorligt. - Jeg har ret til at sætte grænser
– også over for mennesker, jeg elsker. - Jeg har ret til ikke at være ansvarlig for andres følelser.
- Jeg har ret til at bede om hjælp
– uden at det gør mig svag. - Jeg har ret til at være uenig
– uden at skulle overbevise den anden. - Jeg har ret til at tage plads
– uden at undskylde for min eksistens. - Jeg har ret til at vælge mit eget liv
– frem for det liv, andre forventer af mig. - Jeg har ret til at hvile
– uden først at skulle have gjort mig fortjent til det. - Jeg har ret til at beskytte min energi og min opmærksomhed.
- Jeg har ret til at sørge over det, jeg ikke fik
– også selvom andre synes, jeg burde være videre. - Jeg har ret til at være mig selv
– også når det betyder, at ikke alle kan lide mig.
Hvis du mærker modstand ved nogle af dem, så prøv ikke straks at skubbe den væk.
Den rettighed, du har sværest ved at give dig selv, kan være en interessant nøgle til dit selvværd.
Hvad er selvværd egentlig?
Selvværd handler grundlæggende om vores oplevelse af egen værdi.
Det er ikke det samme som selvtillid.
Selvtillid handler i højere grad om, hvad du tror, du kan.
Selvværd handler om, hvordan du oplever din værdi som menneske. Når du ikke præsterer, lykkes eller lever op til andres forventninger.
Derfor kan du sagtens have høj selvtillid og samtidig have lavt selvværd.
Du kan være dygtig på dit arbejde.
Have succes.
Være god til at tale foran andre.
Være den, alle ringer til, når noget skal løses.
Og alligevel indeni være præget af en følelse af ikke helt at være god nok.
Det er en vigtig forskel.
For hvis dit selvværd primært bliver næret af det, du gør, kan det blive sårbart, når du ikke længere kan præstere.
Så begynder spørgsmålet måske at dukke op:
“Hvis jeg ikke kan det her – er jeg så stadig god nok?”
Et mere stabilt selvværd bygger på en anden grundantagelse: “Jeg har værdi, også når jeg ikke lykkes.”
Tegn på lavt selvværd kan være mere skjulte, end du tror
Lavt selvværd ser ikke altid ud som usikkerhed.
Nogle gange ligner det perfektionisme. Andre gange overansvarlighed.
Eller et konstant behov for at være sød, hjælpsom og nem at være sammen med.
Du kan måske genkende, at du har svært ved at sige nej.
Du overtænker, hvad andre tænker om dig bliver meget påvirket af kritik.
Du føler skyld, når du prioriterer dig selv har svært ved at tage imod ros.
Du sammenligner dig meget med andre stiller urimeligt høje krav til dig selv og
føler, at du skal præstere for at være værdifuld undgår konflikter.
Du tager ansvar for andre menneskers trivsel har svært ved at bede om hjælp.
Du bliver ved med at tænke over fejl, du har begået har svært ved at mærke dine egne behov.
Og måske er det mest karakteristiske: Du er langt mere forstående over for andre, end du er over for dig selv.
Selvværd og grænser hænger tæt sammen
Det er ikke tilfældigt, at flere af de 15 personlige rettigheder handler om at sige nej, sætte grænser, tage plads og vælge sig selv.
For hvis du grundlæggende tvivler på, om dine behov er lige så legitime som andres, bliver grænsesætning vanskelig.
Før du ved af det, har du tilsidesat dig selv igen.
Det er en ond cirkel.
Du tilsidesætter dig selv for at undgå ubehag. Lidt efter lidt mister du lidt af respekten for dig selv.
At øve grænsesætning kan derfor også være en måde at opbygge et stærkere selvværd på.
Hvorfor er det så svært at sige nej?
Det spørgsmål fortjener mere opmærksomhed.
For mange mennesker ved godt, at de må sige nej.
Problemet er ikke nødvendigvis viden.
Problemet er det, der sker indeni, når de gør det.
Skyld.
Uro.
Frygt for at skuffe.
Frygt for at blive afvist.
Behovet for straks at forklare sig.
Og måske en trang til at trække sit nej tilbage.
Hvis du gennem mange år har lært at tilpasse dig andre, kan en ny grænse føles forkert, selvom den faktisk er sund.
Det er vigtigt at forstå forskellen.
En følelse er ikke nødvendigvis et facit.
At du føler skyld, betyder ikke automatisk, at du har gjort noget forkert.
At du føler uro, betyder ikke nødvendigvis, at du bør sige ja.
Nogle gange betyder følelsen blot:
“Jeg gør noget, jeg ikke plejer at gøre.”
Og det kan tage tid at vænne sig til.
Du er ikke ansvarlig for alle andres følelser
Det er en af de sværeste rettigheder på listen.
For selvfølgelig påvirker vi hinanden.
Selvfølgelig skal vi tage hensyn.
Selvfølgelig kan vores ord og handlinger gøre andre mennesker glade eller kede af det.
Men der er forskel på at tage ansvar for sin adfærd og at tage ansvar for et andet menneskes følelsesliv.
Du kan sige nej på en ordentlig måde og den anden kan stadig blive skuffet.
Du kan sætte en rimelig grænse og den anden kan blive vred.
Du kan vælge noget andet for dit liv og nogen kan synes, det er en dårlig idé.
Det betyder ikke automatisk, at du har gjort noget forkert.
Andre menneskers reaktioner er information. De er ikke nødvendigvis en dom over dig.
Retten til at begå fejl er måske en af de vigtigste
Prøv at lægge mærke til dit indre sprog, næste gang du laver en fejl.
Siger du:
“Det var ikke godt nok.”
Eller:
“Jeg er simpelthen også bare sådan en idiot.”
Der er en enorm psykologisk forskel.
Den første vurderer en handling.
Den anden angriber identiteten.
Jeg lavede en fejl er ikke det samme som:
Der er noget galt med mig.
Hvis dit selvværd er tæt forbundet med at være dygtig, korrekt eller perfekt, kan fejl føles langt større, end de egentlig er.
Så bliver en fejl ikke bare noget, der skal rettes.
Den bliver en trussel mod dit billede af dig selv.
Et stærkere selvværd betyder ikke, at du holder op med at lave fejl.
Det betyder, at du kan lave dem uden at miste kontakten til din egen værdi.
Selvmedfølelse er ikke det samme som at synes, alt er godt
Der er kommet betydelig psykologisk interesse for selvmedfølelse – altså evnen til at møde sig selv med samme grundlæggende menneskelighed og forståelse, som man ofte ville tilbyde et andet menneske.
Det betyder ikke:
“Jeg er perfekt.”
Det betyder heller ikke:
“Det er ligegyldigt, hvad jeg gør.”
Det betyder snarere:
“Jeg er et menneske. Jeg kan lave fejl. Jeg kan have det svært. Og jeg behøver ikke gøre mig selv mindre værd af den grund.”
Forskningen peger på sammenhænge mellem selvmedfølelse, selvværd og psykisk trivsel, men det er vigtigt ikke at gøre begrebet til en mirakelkur. Selvmedfølelse er ét perspektiv blandt flere i arbejdet med psykisk trivsel og selvværd.
Det interessante er måske netop, at selvmedfølelse ikke kræver, at du skal synes om alt ved dig selv.
Du skal bare øve dig i ikke at vende dig imod dig selv.
Hvordan styrker man sit selvværd?
Der findes ikke én metode, der passer til alle.
Men et godt sted at begynde er at undersøge dine automatiske mønstre.
Hvad gør du, når du er bange for at skuffe nogen?
Hvad siger du til dig selv, når du laver en fejl?
Hvor ofte tilsidesætter du dine egne behov?
Hvad tror du, der sker, hvis du siger nej?
Hvor meget af dit selvværd er bundet op på præstation?
Og måske det vigtigste spørgsmål:
Hvad ville du gøre anderledes, hvis du allerede vidste, at du var god nok?
Det spørgsmål handler ikke om positiv tænkning.
Det handler om at opdage, hvor meget dit liv måske bliver styret af gamle antagelser om, hvad du skal være for at være værdifuld.
Prøv dette lille eksperiment
Vælg én af de 15 personlige rettigheder.
Ikke den nemmeste.
Den, der prikker lidt.
Hvis det for eksempel er:
“Jeg har ret til at sige nej.”
Så prøv ikke straks at gå ud og sige nej til alt muligt.
Begynd mindre.
Næste gang du mærker et automatisk ja komme, så giv dig selv et øjeblik.
Træk vejret.
Mærk efter.
Og spørg:
“Hvis jeg ikke var bange for den andens reaktion – hvad ville jeg så svare?”
Du behøver ikke altid handle på svaret.
Men begynd at høre det.
For selvværd begynder ofte med, at du igen får kontakt til din egen stemme.
Den rettighed, du kæmper mest med, fortæller måske noget vigtigt
Prøv at læse listen én gang mere.
Hvilken sætning giver dig mest modstand?
Hvis du tænker:
“Ja, men jeg kan jo ikke bare sige nej.”
Så undersøg det.
Hvis du tænker:
“Jeg kan da ikke bare vælge mig selv.”
Så undersøg det.
Hvis du tænker:
“Jeg burde kunne klare det selv.”
Så undersøg det.
Og hvis du tænker:
“Jeg må altså også bare komme videre.”
Så stop et øjeblik.
Måske er det netop her, der ligger noget vigtigt.
Ikke noget, du skal kritisere dig selv for.
Men noget, du kan blive nysgerrig på.
Hvem lærte du, at du skulle være?
Hvad lærte du, at du skulle gøre for at være værd at elske, acceptere eller høre til?
Og hvad ville der ske, hvis du ikke længere behøvede at leve helt så meget efter de gamle regler?
Måske handler selvværd i virkeligheden om at blive på din egen side
Jeg tror ikke, et stærkt selvværd betyder, at du skal gå rundt og synes, du er fantastisk hele tiden.
Livet fungerer ikke sådan.
Du kommer til at tvivle.
Du kommer til at fejle.
Du kommer til at sammenligne dig.
Du kommer til at sige noget forkert.
Du kommer til at træffe valg, du senere ville ønske, du havde truffet anderledes.
Det er menneskeligt.
Et mere robust selvværd handler måske snarere om, at du ikke længere behøver at forlade dig selv, hver gang noget bliver svært.
At du kan sige:
Jeg må gerne sige nej.
Jeg må gerne skifte mening.
Jeg må gerne have behov.
Jeg må gerne sætte grænser.
Jeg må gerne bede om hjælp.
Jeg må gerne lave fejl.
Jeg må gerne hvile.
Jeg må gerne fylde.
Jeg må gerne vælge mit eget liv.
Jeg må gerne være mig.
Også når ikke alle forstår mig.
Også når nogen bliver skuffede.
Også når jeg selv stadig øver mig.
For måske er det i virkeligheden en af de dybeste former for selvværd:
At kunne være på sin egen side – uden først at skulle bevise, at man fortjener det.
Har du brug for hjælp til at styrke dit selvværd?
Nogle gange kan man komme langt med refleksion, nye erfaringer og små ændringer i hverdagen.
Andre gange sidder mønstrene dybere.
Måske har du i mange år været vant til at tilsidesætte dig selv. Måske er selvkritikken blevet så automatisk, at du næsten ikke længere lægger mærke til den.
Her kan psykoterapi være en mulighed for at undersøge, hvor mønstrene kommer fra, hvad der holder dem i gang, og hvordan du kan begynde at handle anderledes.
Jeg bruger ofte hypnoterapi, når vi arbejder med lavt selvværd, fordi man derved kan lave ændringer direkte i det underbevidste sind. Denne metode giver mulighed for at undersøge og ændre årsagerne til skabelsen af det lave selvværd. Det er særdeles virksomt.
Det handler ikke om at lave dig om til en anden.
Det handler om at få mere frihed til at være den, du allerede er.
Hvis du kan mærke, at det er tid til at arbejde mere med dit selvværd, er du velkommen til at kontakte mig.
Kærligst Joanna